Sommerferie

Sommerferie
Kære BNF'ere

Sommerferietiden er over os! Inden længe holder bestyrelsen det sidste møde inden ferien og sørger for LAN-plan til efteråret.
Det har været et super sjovt og hyggeligt forår med både gode LAN's, en helt ny type udfordring "Minecraft-LAN" og et lidt mindre men virkelig fedt Øl-cup (ja, jeg var også solkskoldet da jeg kom hjem i år!).

Sommerferie betyder, at vi må vente helt til August på igen at ses til LAN - men, men, skulle nogen have lyst til selv at lægge hus til lidt gaming (jeg har hørt rygter om noget Civ4/strategi?!), så kan vi altid formidle det videre. Ellers satser vi på, at kunne præsentere en LAN plan i kalenderen her på siden midt i juli - vi skal jo også lige have lokaler og de søde folk på kommunen vil også gerne holde ferie på et tidspunkt :-)

I bestyrelsen har vi også genoplivet en gammel drøm om, at holde et stort LAN. Grunden er, at vi i løbet af det sidste halve år har besøgt to andre "LAN-foreninger" og oplevet at andre end BNF kan hygge, nørde og have det sjovt til LAN's. Der er ingen konkrete planer endnu og heller ingen tidshorisont - men i løbet af efteråret skal vi have snakket med de andre foreninger om måske at mødes til noget stort!

Go' sommer (og lad os håbe den snart når frem!),
Bestyrelsen